torsdag den 5. december 2013

Sundere december: hjemmelavet nøddemel

Knækbrød med nøddemel!

At lave sit eget knækbrød er efterhånden meget populært. Jeg gør det også et par gange om ugen. Det er nemt, billigt og hurtigt hvis man gerne vil undgå for mange kulhydrater og/eller gluten, og hvis man selvfølgelig godt kan lide knækbrød.

Skal det gå hurtigt, så køber jeg en kerneblanding fra Urtekram og blander med 1-2 æg, lidt fiberhusk og en knivspids salt. Har jeg bedre tid og overskud, så laver jeg mit eget nøddemel. Her er hvordan man nemt og hurtigt gør det:


Find de nødder du ønsker at bruge, her har jeg fundet hasselnødder og mandler frem. Så bruger jeg min lille kaffekværn og kværner ca. en håndfuld nødder af gangen. Det tager max 1 minut og upti vupti: så er der mel!


Et lille tip: nøddemel kan holde sig ca en uge i en lufttæt beholder på køl, så lav gerne en stor portion og gem noget til senere!


I denne omgang ville jeg bruge det til knækbrød, men det kan anvendes i alle opskrifter der kræver nøddemel. Vær dog obs på at der er forskel på almindeligt nøddemel og affedtet nøddemel, det skal købes i helsekost eller online.

Tag dit nøddemel, bland det med lidt større kerner som fx. solsikkekerner, hørfrø og lidt knuste valnødder. Blandingen kan derefter mikses med 1-2 æg, lidt salt og ca. 1 spsk. fiberhusk for at det hænger sammen.
Smør det hele ud på en bageplade og sørg for at det hænger godt sammen, der kan du evt. bruge en palet og lige forme det lidt på bagepladen. Det skal bage ca. 25 min ved 180 grader varmluft og derefter har du knasende sprøde, lowcarb og helt hjemmelavede knækbrød! 

Nyd dem! :D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar